Den Arktiske Udfordring

Rigsfællesskabet i et globaliseret Arktis

Temaweekend på Helsingør Bibliotek & Kulturværft den 19. & 20. oktober 2013

Det cirkumpolare Nord

Denne weekend har du mulighed for at høre flere eksperter fortælle om den arktiske situation, hør bl.a. Martin Breum fra DR fortælle om Grønlands tiltagende selvstændighed og Danmarks arktiske ambassadør Erik Vilstrup Lorenzen fortælle om sin langvarige erfaring som ambassadør i Canada. Temaweekenden er et sammenarbejde mellem Biblioteket Kulturværftet og Knud Rasmussen Selskabet.

Lørdag den 19. oktober:

Kl. 11:00: Martin Breum, Journalist,DR Nyheder og forfatter til bogen ”Når isen forsvinder”.

Skal Grønland løsrive sig fra Danmark - hvornår? Vokser trangen til selvstændighed i takt med udsigten til olie og mineraler? Grønlands ledere mødes nu rutinemæssigtmed andre statsledere og olieselskaber, mineselskaber og finanshuse fra hele verden.

I Danmark er beslutningstagerne begyndt at erkende dilemmaet: Grønland er ikke længere en selvfølge. Behovet for fælles forståelse af udfordringerne er akut, men dialogen mellem Nuuk og København er uklar og famlende. Hvordan kommer vi videre?

Kl. 13:30: Antropolog Frank Sejersen:

Den internationale opmærksomhed på Grønland er kraftig stigende grundet de geopolitiske og ressourcemæssige interesser. Men hvad sker der egentligt i Grønland? Hvordan takler selvstyret de mange nye interesser og hvad vil Grønland selv? Foredraget vil med et antropologisk perspektiv fokusere på nogle af de udfordringer, som Grønlands nye samfundsstrategi og satsning på industrialisering afstedkommer.

Frank Sejersen er antropolog og har forsket i grønlandske samfundsforhold i en årrække på Københavns Universitet. Han arbejder for tiden på et bog-manuskript om industrialiseringsforestillingerne i Grønland. 

Kl. 15:00: Danmarks arktiske ambassadør Erik Vilstrup Lorenzen taler ud fra sin langvarige erfaring som ambassadør i Canada og om Danmarks Arktiske ambassadørs arbejdsområde.

Verdens første atomdrevne isbryder ”Lenin” er nu museums skib i Murmansk. Gad vide om vi også i fremtiden har brug for isbrydere for at sejle i de arktiske farvande?

Søndag den 20. oktober:

Kl. 11:00: Antropolog Claus Oreskov:

Urfolkene i Arktis eller de cirkumpolare folkeslag er blandt de allervigtigste medspillere i Arktis, fordi de er de oprindelige beboere af Arktis. Som koloniserede og tidligere koloniserede folk underspiller kolonimagterne ofte deres betydning, men med den stigende fokus på Arktis er der også kommet en større opmærksomhed på urfolkenes situation. Men hvem er disse inuit, indianere, samer og alle de sibiriske urfolk? Det kommer vi til at høre om i foredraget, der vil kaste lys over de arktiske folks historie, politik, kulturer og erhvervsformer samt deres kamp for at beholde deres nationale egenart i en stadig mere globaliseret verden. Foredragsholderen har i mere end 30 år arbejdet med de problematikker som de arktiske urfolk står overfor, bl.a. mange år i Nordrusland.          

Kl.13:30: Hans Jacob Helms

Selvstændighed i Grønland betyder ikke løsrivelse fra Danmark, men frigørelse af det grønlandske folk fra en fremmed kulturs dominans og en fremmed økonomis magt. Indlægget vil prøve at belyse den kommende udvikling i Grønland  og Rigsfællesskabets mulige fremtid set fra et grønlandsk perspektiv.

Hans Jakob Helms er politisk rådgiver for partiet Siumuts medlem i Folketinget og har en årelang karriere bag sig som topembedsmand i Hjemmstyrets tid i Grønland. Han er desuden forfatter til romanen ”Hvis du fløjter efter Nordlyset”, der netop sætter fokus på magtspillet mellem Grønland og Danmark - set fra Inuits side.

Vitali Krut er en at de russiske samer som vi hører om i foredraget af Claus Oreskov

Kl.15:00:

Dokumentar film “The Experimental Eskimo” 70 minutter.

Instrueret af Barry Greenwald

Produceret af White Pine Pictures, engelsk tale og undertekst.

Filmen vises for første gang i Danmark med speciel tilladelse fra White Pine Pictures.

I de tidlige 1960’er besluttede den canadiske regering at gennemføre et socialt eksperiment. Tre 12’årige inuitdrenge Peter Ittinuar, Zebedee Nungak og Eric Tagoona blev sendt til hovedstaden Ottawa for at blive uddannet i det hvide samfunds skoler og bo hos hvide familier. Man tog ikke hensyn til konsekvenserne for disse drenge, deres familier, deres identitet og kultur.

Bureaukraterne, der sendte drengene syd på, kunne ikke overskue konsekvenserne af deres eksperiment. Drengene voksede op og blev ledere af de bevægelser der arbejdede med inuits rettigheder i Canada og blev derved en livslang torn i øjet på regeringen. Den kamp de kæmpede og vandt var med til at gennemføre urfolks rettigheder i Canada. Det førte til oprettelsen af Nunavut, verdens største selvstyrende urfolks territorium. Men det havde store personlige omkostninger.

The Experimental Eskimo er den ufortalte historie om hvordan et assimilations eksperiment som ikke bare forandrede 3 drenge men en hel nation.

Den ene af drengene, Peter Ittinuar, har en særlig interesse i Grønland og Danmark idet han er forfatteren og polarforskeren Peter Freuchens barnebarn.

Filmen introduceres af antropolog Claus Oreskov.

 

 

Festlig fejring af Knud Rasmussens 134 års fødselsdag i Hundested

Allerede om morgenen skinnede solen herligt på Knud Rasmussens 134 års fødselsdag og dagen igennem var himmelen blå og solrig. Fødselaren må have opført sig særdeles eksemplarisk i år – var der mange, der tænkte - medens de hastede imod Gubben i Hundested. Ildsjælene var i gang med de sidste forberedelser til festen. Laksemadderne blev lagt i køleskabet, vin og vand blev hentet i Superbest. Et maleri af Knud Rasmussen blev hængt på væggen og en flot buket blomster sat ved billedet. PowerPoint forbindelsen blev afprøvet. Vores nye kasser Christian H. Rasmussen Sand satte sig ved indgangen med et lille bord med foldere, brochurer og Slædesporet. Og så begyndte alle de feststemte mennesker at komme og inden vi vidste af det var stolerækkerne og bordene besatte. Aftenen indledtes af formanden for Selskabet Claus Oreskov sekunderet af Jakob Kyed, der gav en velkomst på grønlandsk. Formanden pegede på den festlige stemning Knud Rasmussen altid kunne trylle frem selv efter en hård, kold og anstrengende dag på hundeslæden. Ligesom sagnet om ørnemoderen der gav menneskene ”festens gave” var blandt de sagn, Knud Rasmussen selv holdt allermest af. Akuttat koret under ledelse af Poul Ringsted sang derefter:

Ilaanni unnulermat (Engang hen under aften), taalliortoq erinniortorlu (komponist & tekstforfatter ): Henrik Lund, aaqqissuisoq (arrangeret af): Knud Wissum

Qaammajaartalerpoq-aasiit (Lyse tider er nu fremme), Taalliortoq (tekstforfatter): Frederik Lynge, Erinniortoq (Komponisten): C.M.Bellmann, aaqqissuisoq (arrangeret af): Mads Lumholt.

Museumsinspektør Søren la Cour fra Knud Rasmussens Hus & museum talte om restaureringen af huset samt om de mange og indviklede valg og beslutninger man måtte træffe undervejs. I dag fremstår huset i sin originalitet som museum og hjem. Ligesom der også er tilføjet et funktionelt aspekt f.eks. jordvarme og en lille læsestue i Emmy Langbergs tidligere gemak. Søren la Cour sluttede af med at fortælle om nye tiltag og indkøb til museet. Et samarbejde med Knud Rasmussen Museum i Ilulissat samt Grønlands national museum er påbegyndt. En af Knud Rasmussens dagbøger fra hans Laplandsrejse i 1906 samt en del ”ukendte” fotografier, som blev udbudt på auktion, er blevet erhvervet til museet. 

Herefter talte Claus Oreskov formand for Knud Rasmussen Selskabet om ”Religion & Samfund i det før kristne Øst- Grønland”. Åndemaner institutionen samt gavegiver samfundet var omdrejnings punktet i foredraget som også havde flere ”afstikkere” til Knud Rasmussen. Efterfølgende hengav alle sig til laksemadderne, vinen & det sociales verden. Sikke livligt snakken gik, skæmt blandes med alvor. Der blev hilst på gamle venner og mange nåede man ikke at få snakket med. Når så mange mennesker, der deler en fælles interesse er samlet, er det umuligt ikke at blive beriget og inspireret. Søren la Cour takkede deltagerne og vi gik ud under den blomstrende kastanie for at lytte til Akuttat koret som afsluttede med: Unnuaq nipaappoq (Natten er så stille), taalliortoq (tekstforfatter): Jonathan Petersen, erinniortoq (komponist): C.E.F.Weyse, aaqqissuisoq (arrangeret af): Mads Lumholt

PS: Knud Rasmussens dagbog fra Lapland som Søren la Cour omtalte kan nu læses på:

http://www.indmus.dk/kr_arkiv_dagbog_lapland_1906.asp

Historien om ørnemoderen der gav menneskene festens gave kan læses i: Knud Rasmussen: ”Festens Gave Eskimoiske Alaska - Eventyr”.

 

Tid til at betale kontingent for 2013.

Kære medlemmer af Knud Rasmussen Selskabet det er nu tid til at betale medlemskontingent for det nye år 2013. Som medlem af Knud Rasmussen Selskabet støtter man Selskabets arbejde, abonnerer på Slædesporet og deltager gratis i fejringen af Knud Rasmussens fødselsdag den 7. juni.

 Medlemskontingent skal indbetales til:

Ringkjøbing Landbobank.

 Reg.nr. 7670   Kontonr. 2843782

150 kr. enkeltmedlemmer og 250 kr. for samboende.

For yderligere oplysninger angående indbetaling kontakt vores kasserer: Christian H. Rasmussen Sand. Mobil 22 41 21 15. E-mail: krs@chrs.dk

Mange Hilsner Bestyrelsen – Knud Rasmussen Selskabet.

 

 

Nekrolog Jørgen Fleischer

 

Jørgen Fleischer

 

27. juni 2012 dagen før sin 88 års fødselsdag døde Jørgen Fleischer og dermed en hel epoke i Grønlands historie. Imidlertid har netop Jørgen Fleischer gennem sine talrige bøger og artikler sørget for, at denne epoke med de store omskiftelser aldrig bliver glemt og kan udforskes af alle, der har lyst og gå på mod f.eks. i bogen: ”Forvandlingens år: Grønland fra koloni til landsdel”.

Da Jørgen Fleischer blev født var Grønland en koloni, så blev Grønland indlemmet i Danmark, derefter kom hjemmestyret og til sidst selvstyret. Alt dette oplevede Jørgen Fleischer i et liv, og han forstod at beskrive og fortolke, hvad han så, både i samfundskritiske artikler samt i underholdende og fængslende bøger. Han skrev på en måde tidens Grønlands krønike. 

Jørgen Fleischer blev født i bygden Ikerasak ved Uummannaq i 1924 men voksede op i den lille bygd Ukkusissat, hvor hans far var udstedsbestyrer. Herom har han fortalt i erindringsbogen”Udsteder – Erindringer fra min barndoms Grønland”. Bogen er en gulgrube af malende beskrivelser af det gamle Grønland og dets mennesker.I Jørgen Fleischers bøger møder man et fabelagtigt persongalleri. Mennesker der på en eller anden måde har gjort indtryk på ham, og som har trængt sig på i erindringen lige fra barndommens omgangsfæller til den voksne mands bekendtskaber. Man synes, man selv har kendt disse personer, når man har læst Jørgen Fleischers bøger. Suusaat den gamle fangerkone som mistede sine sønner til tuberkulosen. Juuaka og Elisipat- det ukuelige gamle ægtepar som trods stor modgang beholdt livsappetitten og troen på fremtiden. Det barnløse ægtepar Saalara og Tilleera. Tilleera var en dygtig håndværker og den lille Jørgen Fleischer var meget optaget af en hundeslæde som Tilleera arbejdede på. Stor var hans glæde, da han juleaften opdagede, at hundeslæden var til ham selv. Jørgen Fleischer beskriver gamle skolekammerater som ikke er mere,  f.eks. Seeredaaq i bogen ”Seeredaq og de andre” og ligeledes vennen og politikeren Jørgen C. F . Olsen i bogen ”Grønlands Lumumba”. Vi møder hverdagens mennesker og de nære glæder og bekymringer, men også de store drømme om et selvstændigt Grønland som f.eks. i ”Grønlands Lumumba”.

 

Udstedsbestyrerparret i Ukkusissat, John og Pauline Fleischer med deres børn. Drengen til højre i sælskindsbukser er Jørgen Fleischer.

 

Jørgen Fleischer led som ung af lungetuberkulose, og kort efter han dimitterede som kateket fra Grønlands Seminarium i Godthåb i 1949, blev han sendt til Rigshospitalet i København. Her opdagede man, at han også havde en medfødt hjertefejl. Han var således den første grønlænder, der gennemgik en hjerteoperation. Også sygdommen kom der litteratur ud af i bogen ” Seks år i tuberkulosens lænker” som bl.a. indeholder skildringer af de mange rejser mellem daværende Godthåb (Nuuk) og hans hjembygd i Diskobugten. Under Danmarks opholdet uddannede han sig til journalist på danske aviser og i Danmarks Radio, inden han vendte tilbage til de grønlandske medier i 1957 for at blive chefredaktør på avisen Atuagagdliutit i 1962. En post han beholdt helt frem til 1987, men ikke nok med det var han også med til at starte avisen Sermitsiaq, som han skrev i flittigt helt frem til 5 dage før sin død. Cirkus Blålys, hvor han med et kritisk blikgennemgik de danske mediers dækning af Kinas interesser i Grønland. Jørgen Fleischers stemme var en kritisk røst som vil blive savnet i debatten i Grønland så vel som i Danmark.

Jørgen Fleischers bedstefar var Jens Fleischer, Knud Rasmussens onkel Jens. Samme onkel Jens som lærte Knud Rasmussen alt om hundeslædekørsel. Jørgen Fleischer skriver at: ”Onkel Jens blev sær på sine gamle dage. Han var 83 år og sengeliggende, da oberst C.C.A. Gabel-Jørgensen i 1930 besøgte ham. Obersten sagde, at Knud nu var en af Danmarks fem store mænd. Dertil svarede ”onkel Jens”: ”Sig til min Knud, at han skal passe på, når han er så højt oppe, det er sikrere at køre på tynd is end at færdes mellem de store, og sig til ham, at mine tanker ofte går til ham.”- Det var ”onkel Jens” sidste hilsen til Knud.”

Kun nogle få måneder før han døde, gav Jørgen Fleischer Knud Rasmussen Selskabet ret til frit og kvit at anvende hans oversættelse af K´âvigarssuaks artikel om Knud Rasmussen: ”Knud- en uforglemmelig rejsekammerat”, fra bogen ”Knud Rasmussen” redigeret af Jørgen Fleischer. Jo Jørgen Fleischer var et generøst menneske. Ære være hans minde – og det gør man bedst ved at læse hans bøger!

 

Deanna Kingston er død
Deanna Kingston

Professor og Kulturantropolog ved Oregon statsuniversitet Deanna Kingston døde efter lang tids sygdom den 2. december 2011. Deanna Kingston var oldebarn af Knud Rasmussens informant i Alaska Arnarsungak (Agnzunaq/nutidig stavning). Det var Arnarsungak, der forklarede den mystiske ulvedans for Knud Rasmussen og som Knud gengiver i bøgerne: Fra Grønland til Stillehavet” og ”Festens Gave”. Ulvedansen er et kultisk drama som King Island eskimoerne opførte medens Knud Rasmussen var i Nome ved afslutningen af 5. Thule ekspedition 1924. Filmfotografen Leo Hansen optog dramaet på film og denne sentens findes i Leo Hansens film ” Gennem Alaska med Hundeslæde”. En dag fortalte en veninde Deanna Kingston om ulvedansen, således som den er beskrevet hos Knud Rasmussen, og stor var hendes forbavselse da hun fandt ud af, at Arnarsungak var hendes oldefar. Faktisk fik begivenheden stor betydning i hendes liv, for det var grunden til at hun uddannede sig til kulturantropolog. Senere skrev hun en afhandling om ulvedansen og lige til sin død beskæftigede hun sig med de mange kulturhistoriske og sociale sammenhænge som denne dans er en del af (Se: Slædesporet nr. 30. december 2011. 8. årgang.:” Således kom fest og krig ifølge med hinanden”) 

Deanna Kingston håbede hun kunne nå at skrive sin oldefars historie til ”Slædesporet”, men hendes kræfter slog ikke til. Knud Rasmussen Selskabet er imidlertid i forbindelse med det studie miljø, hvor Deanna var aktiv og måske kan nogen fuldføre arbejdet. Deanna Kingston var ved at lægge sidste hånd på en afhandling: “Niglarugut Ugiuvangmiuguruagut: We King Islanders are Wolf Dancing”, da hun døde. Allerede nu forlyder det, at venner og kollegaer vil fuldføre dette arbejde.

Deanna Kingston var beskæftiget med forskning omkring myter og sagn på begge sider af Beringstrædet og hun opholdt sig flere gange på Tjukotka (hvor Knud Rasmussen afsluttede den 5. Thule ekspedition). Ligesom hun var den drivende kraft i et stort forskningsprojekt omkring stednavne på King Island. King Island var beboet af inuit gruppen ugiuvak eller ugiuvangmiut, da Knud Rasmussen besøgte øen i 1924 (Fra Grønland til Stillehavet anden del Gennem Nordvest- Passagen med Hundeslæde s. 359- 368) og i 1937 talte man 190 beboere her. Øen blev imidlertid forladt i begyndelsen af 60´erne og i dag bor de fleste af efterkommerne i Nome. Deanna Kingston involverede slægtninge og andre folk fra King Island i forskningen omkring stednavne på øen. Det blev til et stort projekt og en flot hjemmeside, som man ikke bør snyde sig selv for: http://kingislandplacename.com/

Ugiuvangmiut har beholdt en stærk tilknytning til King Island og det er almindeligt at man tager derover på fangstture eller familie udflugter. I Nome har man organiseret sig i King Island Native Community, som også har deres egen hjemmeside: http://www.kawerak.org/tribalHomePages/kingIsland/index.html

Ved Deanna Kingston død har Knud Rasmussen Selskabet mistet en vigtig samarbejdspartner i forskningen omkring ulvedansen og sporene efter Knud Rasmussens arbejde i Nome 1924. Vi vil imidlertid holde kontakten ved lige med Deannas kollegaer og det lille ugiuvangmiut samfund i Nome. Således at vi også i fremtiden kan udveksle informationer med hinanden.

Deanna Kingston var en usædvanlig stærk personlighed. De sidste måneder af sit liv viede hun til at hjælpe andre cancerpatienter og deres pårørende gennem sin personlige blog på nettet. Ære være hende minde.

En af aktørerne i ulvedansen slår på den hule tromme, som skal efterligne ørnemoderens bankende hjerte. Foto: Leo Hansen. Nome 1924.
 
 

Menu